Mununu

2. oktober

2010-10-05T15:21:00.005+02:00

Indsamlingen til børns skolegang i Congo, betyder at yderligere 34 glade børn kan nu komme i skole i Mulungwishi.

Og yderligere 26 børn i skolen i Mununu.

Indbyggerne i Mununu har valgt denne nye vandkommite. Den består af 2 personer fra hvert lokalområde.

Der har idag været undervisning i hygiejne for kvinderne i Mununu. Der blev stillet mange relevante spørgsmål og kvinderne virkede interesserede og engagerede. Sygeplejer Alfred stod for undervisingen.

Til samme formål er blevet udfærdiget en hygejne-folder på swahili.

1. oktober

2010-10-05T15:08:00.009+02:00

Overdådigt morgenbord. Det kan kun blive en god dag.

Mama Jett - alias Rottefængeren fra Mulungwishi.

Fremvisning af færdig malede klasselokaler.

Nabolandsbyen Sangatile har inviteret på besøg. De har et stort ønske om også at få rent vand i deres landsby. Her er Anders og høvdingen igang med den indledende samtale.

Hele landsbyen er samlet for at overvære mødet.

Høvdingen fortæller at de via kendskabet til Mununu er blevet klar over, hvor vigtigt rent drikkevand er for dem og deres børns sundhed. De har stor bevågenhed omkring hygiejne og sygdomsforebyggelse – ex. må der ikke smides affald i byen og grise må ikke gå frit omkring.

Hele landsbyen er dedikerede til ønsket om rent drikkevand og motiverede for at gøre den indsats der skal til.

Der er 3800 indbyggere i landsbyen. Her er et lille udvalg af de fremmødte.

Dette interessante bygningsværk med egen vandtank, har tidligere været den katolske abbeds bolig. Nu tjener det som udsigtstårn.

Mama Jeanett bor i Sangatile og arbejder på bespisningsprojektet i Mulungwishi. Her får vi et kig ind i hendes dagligstue.

Indtryk fra Congo

2010-10-05T15:00:00.007+02:00

En vandtønde har mange anvendelsesmuligheder ; her den congolesiske udgave af en sæbekassebil.

Vi maler stadig. Nu også med tavlemaling....åh, hvor det pynter.

Ngoy – stor, stærk stille og sej mand med nye sikkerhedsbriller. Læg mærke til hvordan huen matcher skjorten.

Kafo er også den stolte ejer af nye briller. Tak for sponsor

atet, John!

Selv en spejder kan få behov for hjælp til til at tænde op i bambulaen.

Den obligatoriske spise, når danskerne er på besøg, er en stor stak pandekager. Her svinger Sharin panden i børnenes selskab.

Raport fra den 30. september

2010-10-05T14:49:00.006+02:00

Bespisningsprogrammet for fejl og underernærede børn.

Her samles de foran konsultationen hvor de synger inden vejning, måling og uddeling af vitaminer,medicin og mad.

Her måles arm tykkelsen for at se hvor galt det er, og om det går den rigtige vej.

Herefter vejes og måles barnet, og der sammenlignes fra sidste uge.

Barn på 1 år vejer herude normalt mellem 8 og 9 kg. I dag så vi mange børn under denne vægt, blandt andet en dreng på 1 år og 3 mdr. Der vejede 5 kg.

Sebastian leger med børnene om eftermiddagen ude foran vores hus.

Han har forskellige spil og legesager med som børnene synes er utrolig spændende at lege med.

Idag skylles vandrørene i Mununu igennem for at fjerne bundfald af mudder. Børnene følger i første omgang interesserede med fra sidelinien men jubler af fryd, da Anders sprøjter dem til og de får lov at bade i det mudrede vand.
Flere glade vandhunde.

Skoleprojekt i Congo fra 27. september

2010-10-03T18:15:00.011+02:00

Mununu 10 er igang. Vi er netop landet i DR Congo. Første stop er gæstehuset i Lubumbashi, hvor batterierne trænger til opladning. Her ses Sebastian, Sharin, Elizh og Jettes fod, efter at være faldet dybt i de bløde møbler

Vi ER i Congo, nu på vej til Mulungwishi.

En tuberkulosepatient på klinikken i Mulungwishi.

Nyt på kliniken er, at der foretages operationer. Her viser dygeplejer Alfred den 4 cm2 store operationsstue frem. Behandling af brok koster 100$ og en betændt blindtarm 150$. Ofte er patienterne på det akutte stadie ved ankomst, idet de forinden har forsøgt alt muligt andet, fordi det er svært at skaffe penge.

Congo er kontrasternes land. Her den internationale klinik i Lubumbashi, hvor Sharin undersøges for diverse tropesygdomme.

Hvad mere kan man ønske sig efter en arbejdsdag i 35 graders varme... Anders nyder en softice hos baba Philip.

Tidlig morgen kl 7.00. Skolebørn på vej fra Mununu til skolen i Mulungwishi. Smuk smuk morgen, endnu ingen trafik - og masser af glade ansigter, der hilser os med bonjour. Vi har fået dagens vitaminpille!

Så er malerarbejdet på skolen i Mununu igang. Væggene er nødtørftigt pudset op inden vores ankomst og planen er at male vægge og tavler. Her er Jaques ved at lære kunsten at male med rulle.

Så sker der igen noget i Congo!

2010-09-29T10:26:00.002+02:00

Som mange af jer sikkert har hørt, så har en gruppe fra Odense (bla. bestående af Anders og Jette Flinck, og Elizh Hansen) startet en indsamling til skolerne i Mulungwishi, Congo. Netop nu er Anders, Jette, Elizh og Elizhs børn i Congo. Anders for at tilse vandprojektet i Mununu, og Elizh og Jette for at starte skoleprojektet op.

I torsdags ankom de til Lubumbashi, hvor denne mail tikkede ind:

"Vi er kommet til Lubumbashi kl 12 i dag. Jette har haft Elizh og børnene med på markedet og i byen. Kl 16 kunne vi lige akkurat holde os vågne nok til at spise avokadoer, bananer og friske ananasser. Børnene tiltede kl 17 og damerne er lige gået i seng (kl 19.16). Jeg (Anders) venter på den sidste kontakt kommer forbi, og fandt lige et langsomt wlan (kirkens kontor). Så har Jaques (der er ansat på missionsstationen) været her, og vi har lavet en plan for vores afgang imorgen.

Vi fik alle kufferter og tasker med hele vejen, og har afleveret de første breve og små pakker.

Guds fred

Anders Flinck, Lubumbashi"

En dag langt hjemmefra - det sidste blogindlæg

2009-09-11T14:02:00.008+02:00

(Dette blogindlæg findes også som artikel i Metodistkirkens børne og ungdoms magasin - Himmel og Jord August 2009)

Af: Linda Larsen og Rebekka Steinvig.

To frivillige arbejdshold fra Danmark har været i Congo for at hjælpe lokalbefolkningen i landsbyen Mununu med at få et vandforsyningssystem, der skal sikre lettere adgang til rent vand. Projektet forløb bedre end forventet, og nogle dage før hold 2 rejste hjem, var det sidste vandrør lagt i jorden, rent vand kom ud af de 36 vandhaner, og vandforsyningssystemet var blevet indviet ved en højtidelig ceremoni. Tag et øjeblik med til Mununu og oplev en dag langt hjemmefra.

Det er tidlig morgen. Klokken er 6.30, og det er kun lige blevet lyst, da vi går hjemme fra missionsstationen Mulungwishi, hvor vi bor. Vi har retning mod nabolandsbyen Mununu, hvor vi skal arbejde. John er i strålende humør og synger en af sine hjemmedigtede sange. Som vi går langs grusvejen mod Mununu kommer en lastbil kørende forbi os i alt for høj fart. Den er fyldt med mennesker og varer, læsset med drømme og håb om et andet liv. Vi står stille, indtil den har passeret, og som den forsvinder ud i horisonten, efterlader den os med intet andet end en stor, rød støvsky.

Da vi når det første hus i Mununu, kommer børnene løbende ud og kalder på os: Mzungu, Mzungu! Det betyder: ’De hvide, de hvide’. Børnene følger os gennem landsbyen, mellem de små hytter, tørresnore, høns, børn der varmer sig ved bål. Vi når op til toppen af højen. Her er brøndboringen og udsigten over paradis. Alt forarbejdet var gjort, da vi kom. De må have haft travlt i landsbyen. Nu er Anders og nogle af de lokale arbejdere ved at lægge planer for de kommende ugers arbejde: Der skal sættes vandtønder op og lægges et tag henover for at beskytte dem mod sollyset. Der skal svejses. El-kabinen skal males. Strømmen hentes fra jernbanen, hvor der er en transformator. Nogle skal hjælpe med at lægge vandrør i renderne, der allerede er gravet, og bagefter skal der fyldes jord i. To lokale murerhold skal bygge vandhanerne. Der er nok at se til.

De lokale arbejdere knokler, og Mzungu’erne gør deres bedste for at følge med. Flere kommer ud af de små hytter og giver en hånd med. Alle materialer og redskaber ligger på høvdingens grund. Han har en parabol på taget og en Mercedes, der ikke længere kan køre, bag hytten. Børnene hiver os i trøjen, når vi skal ind på høvdingens grund: ’Husk nu at tage kasketten af’, siger de alvorligt. Selv om vi roder på hans grund, er høvdingen tilfreds med os, og han takker os for vores hjælp til landsbyen. ’Jeres indsats rører os’, siger han uden at vide, at vi er mindst lige så rørt og taknemmelige over den åbenhed og begejstring, vi har mødt.

Som vi går rundt i landsbyen med vores spader og river, får vi lov til at komme helt tæt på. Vi kommer forbi de småhandlende, der sælger tomater, fisk og sandaler. Vi kommer forbi metodistkirken med de små vinduer og de hårde træbænke og forbi biografen i teltet, hvor de viser actionfilm med Chuck Norris. Vi møder familier, der smiler til os og udveksler en enkelt hilsen: Jambo – Jambo sana. Abari – Musouri. ’Goddag, ja, det går godt’. Kvinderne står i deres farverige kjoler med en kurv på hovedet, der er fejet foran hytten, og børnene leger med husdyrene. Det er et billede af enkelhed, og vi overser, at livet i et land, hvor mænd misbruger deres magt, hvor drenge og piger sulter, og hvor mødre svigter deres børn, er alt andet end enkelt.

Over middag bliver varmen streng, og vi følger grusvejen tilbage til Mulungwishi for at spise frokost. Det er kvinderne på kvindeskolen, der laver mad til alle os arbejdere. Før vi sætter os til bords, skal der synges bordvers og vaskes hænder. Willy, som er formand for den lokale vandkomité, vil godt sidde ved siden af Linda. Selv om de ikke taler samme sprog, er han helt pjattet med hende.

Om eftermiddagen venter børnene på os ude foran vores hus. Pitshu viser os en legetøjsbil, han har lavet ud af det rene ingenting. Han har skrevet vores navne på sin orange jakke. Arielle kan bedst lide at spille kort, og han tæsker os gang på gang i Fisk. Je voudrais vous demander votre numéro huit, siger han og tager alle Sines ottere. Naomi og hendes veninder synes, det er sjovere at sjippe og ordne Rebekkas hår, og Dave kommer gerne for at låne fodbolden. Christian viser fodbolddrengene, at en Mzungu også kan spille bold. Jette er netop gået i gang med at lave aftensmad, da korlederen Peter kommer og spørger, om vi vil synge med kirkekoret. De øver i et sølle klasselokale, men stemmerne fejler ikke noget. De synger på fransk og swahili og så højt, at det kan høres over hele missionsstationen: Ce bon Dieu qui a créé la terre. Peter foreslår, at vi på søndag tager en udflugt til toppen af bjerget, hvor der står et kors. Det er stejlt og hårdt at klatre op, men hvis vi bare følges ad, skal det nok gå.

Klokken 18 begynder mørket at falde på. Vi skynder os at blive vasket, inden det er tid til aftensmad. Vi skal vist have noget med tomat igen i dag. Rikke er træt efter en lang dag, John er i hopla og fortæller vittigheder. Anders’ mobil ringer flere gange. Det er Tata, den lokale elektriker, der skal spørge om noget. Da Anders er færdig med at tale i telefon, fortæller han om de kommende dages arbejdsopgaver. I næste uge skal vi afprøve, om vandpumpen virker. Og ugen efter skal vi indvie vandhanerne. Så vil metodistpræsten komme og bede en bøn, og den lokale høvding vil smide lidt aske. Det skal nok blive en flot ceremoni.

Natten og trætheden tager over, og myggenettene falder ned over sengene, da en stille bøn bliver sendt ud i mørket: Kære far i himlen. Tak for en fantastisk dag. Tak for varmen vi har mødt fra folkene i Mununu og børnene ude foran vores hus. Tak fordi vi kan leve i fællesskab med dig og med hinanden. Hjælp os til, at vi ikke må se ned på andre mennesker, men lær os at søge kærligheden, barmhjertigheden, retfærdigheden. Tak fordi, du kan bruge os alle sammen. Tak fordi, du elsker os alle sammen. Sæt dine engle på vagt hos os. Vær du med os alle. Amen.

28. juli

2009-07-30T17:32:00.004+02:00

Kristine siger ”Se far, jeg kan bruge en rørtang“. Vi skiftede de gamle jernrør i brønden ud med et nyt plastikrør.

Johan kravlede op ad taljebukke, da vi gjorde klar til udskiftningen.

27. juli

2009-07-29T09:38:00.005+02:00

Legedag for mere end 500 børn i Mununu.

Sækkeløb med Mama Jett.

Christian prøver at danne sig et overblik over situationen.

Kristine besøger en gruppe, som får mikrolån, i en af nabolandsbyen.

26. juli: Officiel indvielse

2009-07-29T09:33:00.005+02:00

Officiel indvielse af vandtårnet.

Monsieur Flincks tale til "nationen".

Afterparty på kvindeskolen.

25. juli

2009-07-29T09:30:00.001+02:00

Rundvisning på Dambrugsprojektet.

24. juli Der er vand på alle haner

2009-07-25T01:46:00.006+02:00

Alle var med til at fylde jord i det sidste hul, selv Anders havde vovet sig ned fra sin plads på toppen af bakken (ved vandtårnet) og hjalp med de sidste spadestik.

Det sidste spadestik blev lagt på af Kafo, vores lille hjælper. Der var smil over hele linien!

Så er vi færdige med at fylde linierne, og alle rør er lagt i jorden. Alle linier kører og der er vand på alle haner. Jubiii!!

Da vi var færdige med dagens arbejde allerede kl 9 besluttede vi os for, at tage en lidt længere tur hjem. Det viste sig at være en krævende tur hvor vi måtte bygge små broer for at komme over vandhullerne.

23. juli Møde i vandkomiteen

2009-07-25T01:39:00.006+02:00

Anders holder møde med vandkommitteen på missionsstationen. De skulle lige have styr på de sidste råd vedr. vandsystemet, og så skulle Anders have et program for søndagens store indvielse af hele systemet.

Christian skulle tage billeder af det vigtige møde med vandkommiteen og arbejdede med forskellige perspektiver. Han må siges at være en vaskeægte paparazzi!

19. - 22. juli

2009-07-24T00:31:00.013+02:00

19. juli

Gudstjeneste med gang i.

20. juli

Det stærke køn knokler.

Begejstring da den sidste linie åbnes.

Vasketøj overalt i byen...

21. juli

Vi mødte en flok "elefanter" på vores safari til Likasi.

Bon prix for you.

Knobkonkurrence: Congo vs. Danmark (Vi vandt)

22. juli

Fødeklinikkens nye dansksponsorerede senge og madrasser.

Johan balancerer henover Congoflodens udspring.

Christian hjælper det lokale fodboldhold med at vinde kampen 2-0 (Og der var også noget for de kvindelige tilskuere at kigge på - ham i de meget korte orange shorts).

I pausen skulle man lytte godt efter strategien, der blev forklaret på Swahili.

22. juli

2009-07-22T23:34:00.003+02:00

Der er i dag modtaget en sms fra Anders Flinck, hvor han skriver, at der i går er sat vand på den sidste rørlinie.

17. juli

2009-07-18T23:23:00.003+02:00

Nu mangler vi kun en smule gravearbejde før vi kan sætte vand på alle linierne. Og i dag kom Johan ned og hjalp os piger med at grave. Både ham og Kristine har fået ret meget respekt fra de lokale arbejdere, de synes de to danskere er ret stærke!

Da vi gik til frokost på kvindeskolen, gik vi langs jernbanen. Os nye ville gerne lige se den anden vej tilbage til Mulungwishi. Man går nærmest på sporene noget af vejen.

16. juli

2009-07-18T23:16:00.004+02:00

I dag besøgte vi en kobbermine i Tenke Fungerumi, og på grund af deres sikkerhedsregler, blev vi udstyret med sikkerhedshjelm, briller og refleksvest. Vi så allesammen hammergodt ud!

Om eftermiddagen da vi kom hjem til missionsstationen tog vi nogle malebøger og farvekridt frem, og sad og tegnede med børnene udenfor huset. Her sidder Elizh med to drenge.

15. juli: Indvielse af første linieføring

2009-07-18T22:51:00.014+02:00

De sidste ting gøres klar til at vandet på den første linie kan løbe gennem rørene.

Vi tester trykket i rørene for at se om der kommer vand. Det skulle være en hemmelighed, men det er svært at holde noget som helst hemmeligt i landsbyen - ihvertfald når det kommer til vand...

Det røde bånd, der skal klippes over ved ceremonien, gøres klar. Det er en af Sines toppe der er yderst velegnet til formålet.

Ved ceremonien sagde landsbyens lokale præst nogle ord, han bad en bøn og der blev sunget en salme på Swahili.

Det var landsbyens høvding, der klippede det røde bånd over.

Og endelig fik den lille pige i den gule kjole sin dunk fyldt med rent vand!

Efter ceremonien blev der trukket lod om nogle tandbørster Rikkes far havde doneret. Og de skulle selvfølgelig tages i brug med det samme.

Sara havde nogle sæbebobler med, der blev taget i brug til stor morskab for børnene. Vi pustede og de fangede bobler, og de fik da også selv lov til at puste nogle bobler.

Overalt i landsbyen kom børn og mødre og fyldte dunke, baljer og spande med vand. Og da vi forlod landsbyen var alle igang med at vaske tøj, vaske sig selv eller drikke vand...

14. juli

2009-07-16T01:13:00.002+02:00

Vi kører Jacque så hårdt, at han må tage sig en lur op af vandbeholderne.

Johan tager sig lige et brusebad under røret i Mununu, det er ellers noget af en luxus hernede.

13. juli

2009-07-16T00:19:00.006+02:00

Rebekka får ordnet hår, ganske gratis, af naboens piger.

Rikke får ordnet hår af nogle lokale piger

Hele det danske hold er samlet og hold to bliver introduceret til arbejdet. Her er hele arbejdsholdet, plus en masse børn.

Sara og Kafo giver den gas med river. Hele landsbyen samles for at se på de nye hvide ansigter der er ankommet.

12. juli

2009-07-14T11:02:00.011+02:00

Rikke, Sine og Rebekka besøgte CEM kirken i Mununu, hvor Lido (medlem af vandkomitéen) er præst.

Rikke får ordnet hår. Hun får sat extensions på, så hun får fletninger ned til hofterne.

Vi spiller “Fisk” udenfor huset.

Hold 1 viser hold 2 rundt i Mulungwishi, og her sidder vi foran det teologiske fakultet.

Vi går en eftermiddagstur op til korset på toppen af bjerget. Vi blev fulgt godt på vej af børnene, vi kender.

Vi når op til korset og nyder udsigten.

11. juli: 2. arbejdshold ankommer

2009-07-14T01:37:00.000+02:00

Hold 2 er landet i Lubumbashi og ser på byen før turen går til Mulungwishi.

Hold 1 venter og prøver en ny ret: spinat og søde kartofler tærte pyntet med tomat og bagt i stenovn.

Hold 2 ankommer til Mulungwishi om aftenen.

10. juli

2009-07-13T17:41:00.000+02:00

Lido (præst, smed og medlem af vandkomitéen) svejser vindue til strømkabinen på bakken med vandtårnet. Læg mærke til den smukke udsigt I baggrunden.

Mununu laver selv deres egne mursten. Selv samme mursten anvendes til at bygge vandhanerne.

Det er hårdt arbejde at løsne den hårde jord, inden vandrørerne dækkes til igen.

Kvinderne samles om brøndene for at hente vand, mens vi arbejder med at lægge vandrør ned og dække til ved siden af.

Vandrørerne skal gå under vejen over til linie B og C. Det har taget næsten 2 dage at rense røret, så de to vandrør kan placeres på bedste måde. Rørets formål er at lede regnvand under vejen i regntiden.

Rikke, Sine og Rebekka bliver vist rundt ved dambrug, hvor der er fiskeopdræt.

Om aftenen, når vi kan holde os vågne, ser vi nu og da et afsnit af Postmand Per.

9. juli: Vand !!!

2009-07-10T00:00:00.000+02:00

Vand i Mununu, det her er det hele værd.

Pumpen skulle sænkes i jorden og det var et større projekt.

John, Anders og Willy giver den gas.

Vi venter spændt på, at der sker noget.

En Mama får sit første brusebad.

Pastor Lido, Mununus største legebarn.

Børnene nyder, at det første vand var til at skylle brønden ren.

Rikke og Sine kunne heller ikke dy sig.

De voksne ville også være med. Her får Willy en tur under vandet af Anders.

Folk i Mununu henter vand til at vaske tøj i fra den nye vandboring.

8. juli: Besøg på klinikken

2009-07-09T23:45:00.000+02:00

I dag onsdag, var alle os tøser på besøg på klinikken. Her viser en yngre sygeplejerske deres forskellige medicin frem.

Efter rundturen på klinikken, tog vi til bespisningsprogram. Her en pige med hendes lillesøster, der er med i programmet.

Om aftenen holdt vi fest for vandkomiteen m.m, så der skulle bages mange pandekager.

Vi fik også slagtet en ged, som John og Anders grillede.

Vi sad ude og nød solnedgangen, mens vi spiste.

7. juli: Så kom tønderne på plads

2009-07-09T23:09:00.000+02:00

Halvdelen af tønderne var på plads da dagen startede.
John og Rikke diskuterer hvordan dagen skal forløbe.

Tagpladerne bliver båret op på bakken.

Rikke og Sine maler styringshuset.

I kontrast til hytterne i Mununu, kom der store maskiner for at reparere vejen, så lastbiler med mineraler fra minen lettere kunne køre.

Før dagen var omme, var alle tønderne på plads.

Bryllup og vandrør...

2009-07-06T10:17:00.001+02:00

Der var bryllup i Metodistkirken i Mulungwishi. Ceremonien skulle starte kl. 9.30, men bruden kom en time for sent. Vi fik et billede af hende, inden det hele gik løs.

Kirken var flot pyntet med forskelligt farvet toiletpapir.

John er klar til dagens arbejde.

I dag blev der lagt 600 m rør.

John giver den gas, og han er LÆKKER, LÆKKER, LÆKKER.

Vores lille hjælper Kafo var klar til at tage over, da Sine ifølge ham havde brug for en pause.

Efter arbejde og bryllup skulle turens første vandmelon spises. På billedet er vi ikke utilfredse, men koncentrerede.

Kan du ikke komme til bageren, så lad bageren komme til dig. Her laver Mama Besa bainie til os. Hun er fantastisk!

Det er ikke så mærkeligt, at man overvejer at have et par stykker med hjem. Kan man stå for de øjne?

De graver og arbejder i Congo!

2009-07-04T15:49:00.000+02:00

Congo d. 2. juli 2009
Al arbejde foregår med tilskuere, som for det meste består af børn. Ind i mellem har vi helt op mod 50 tilskuere. Zeng og Ngoy laver vandrør til vandhanerne.
John og præsten Lido (præst i nabokirken og medlem af vandkomitéen) svejser rem på vandtårnet. Vi arbejder med at dække de sidste render til på linie D. Samlingerne er dog ikke dækket til, så tætheden kan testes, når der sættes vand på linien.
Der er i dag lavet 4 vandhaner på linie D. Arbejdet starter kl.7 om morgenen, og det er derfor ret køligt (ca. 10 grader). Det blæser desuden godt i Mununu, hvilket er rart midt på dagen, hvor temperaturen når ca. 30 grader.

Rebekka spiller kort med drengene fra Mulungwishi og Mununu. Vi lærer af dem og de af os. F.eks. siger de, hvis vi sidder for tæt på bambulaen (en lille grill med kul, som anvendes til at varme vand). Efter kortspillet kiggede vi på et verdenskort, og børnene grinte, da de fandt ud af, hvor lille et land Danmark er i sammenligning med Congo

Vi bliver frygteligt beskidte i løbet af dagen, men det er ikke noget fem liter lunkent vand ikke kan klare.

Rikke og Sine malede spær og lægter. Det var grænseoverskridende at stå på det vakkelvoren stillads med hjul, der var placeret tæt på skrænten.

Der var mange hjælpende hænder - også små hænder.

Der bliver gravet render på fuld trryk.

Børnene studere kameret på nært hold.

Der bliver leget med hjemmelavet legetøj midt på arbejdspladsen. Kafo på billedet er en af vores mest trofaste hjælpere.

Anders og arbejderne taler om dagens arbejde, efter de har delt fire bananer.

Nkoy, som vi kalder Lilleper på grund af tophuen, er i gang med at male.

Vennerne i landsbyen. De nyder, når der bliver taget billede af dem.

Kvinder i Mununu iført deres flotte, farverige kjoler.

Rikke og Sine bliver beundret, mens de er i færd med at male.

1. Juli 2009

2009-07-03T12:35:00.001+02:00

Rebekka øver sange til søndagens gudstjeneste sammen med kirkekoret . Korøvelsen foregår i et af skolens klasselokaler. Sangene er på fransk og swahili, og der bliver sunget igennem med klare børnestemmer.

Der arbejdes ved transformeren ved jernbanen.

Linda, Rikke, John og Rebekka gik en tur til jernbanen for at se transformeren, og pludselig var de omgivet af 40 børn. Jette tog et fællesbillede.

En kvinde vasker tøj i landsyen.

Der bliver gravet og bygget vandposter.

Der bliver arbejdet hårdt, men derfor kan det store smil godt findes frem.

Det er nogle vidunderlige børn, vi møder i Mununu!

Bygning af vandtårnet er i gang. John svejser og sætter spær op sammen med de øvrige arbejdere.

Der sker hele tiden noget nyt i Congo

2009-06-30T21:28:00.000+02:00

Så er næste rapport allerede kommet fra Afrika...
30. juni 2009

Linda står på højen, hvor vandtårnet og pumpen skal stå, en tidlig tirsdag morgen, inden arbejdet går i gang.

Rikke og Pasteur har hentet vandrør og puster nu ud, mens de nyder udsigten over Mununu landsby.

Rikke, Pasteur og Mama Katy ruller vandrør ud. Både Pasteur og Mama Katy er medlemmer af vandkomitéen i Mununu.

Vi arbejder i Mununu, men bor i Mulungwishi. John samler cyklerne, så vi kan cykle til og fra arbejde. Cyklerne er eftertragtede, og vi forærer dem væk, når vi tager hjem.

Rikke med et barn.

Anders står i en af de gravede vandkanaler omgivet af børn.

Vi købte et net appelsiner af en forbipasserende lastbil. John bar nettet hjem på hovedet, og på hjemvejen var der flere af folkene i Mununu, der fniste ad ham og råbte: Se, han er en kvinden!

Børn og arbejdere i Mununu landsby.

Det første hold er ankommet!

2009-06-30T13:06:00.000+02:00

Internetforbindelsen i Mulungwishi, Congo er desværre ikke helt optimal lige nu. Derfor har jeg (Sara) fået fornøjelsen af at lægge beskeder ind fra hold 1, indtil jeg selv rejser afsted.

Første hold (Anders, Jette, Sine, Rebekka, Linda, John og Rikke) tog afsted i fredags fra Kastrup lufthavn, og ankom til Congo lørdag. Her følger nogle billeder og tilhørende kommentarer som de har sendt hjem dernede fra.

Så her er hvad de skrev:

26.-27. juni 2009

Turen gik fra kastrup kl 17.30, men allerede i Amsterdam, var der brug for forfriskninger.

Efter en 8 timer lang flyvetur fra Amsterdam til Nairobi med ca. tre timers søvn var der nogen (Rebekka) der havde brug for lidt mere søvn.

28. juni 2009

Transporten til Mununu foregik i en lækker lyserød minibus, så der var heldigvis plads til alle kufferterne.

Efter ankomst til Mulungwishi blev der spist mad på kvindeskolen sammen med vandkomiteen fra Mununu og de ansatte for de tidligere Projekt Den Gode Forbindelse projekter.

Om eftermiddagen skulle der selfølgelig spilles fodbold med de lokale børn.

29. juni 2009

Ved kirken kl. 7 om morgenen fik vi en varm velkomst af indbyggerne i Mumunu. De sang for os før velsignelsen i kirken startede.

Ved velsignelsen i kirken blev værktøj og arbejdet velsignet. Vi sang bl.a. et vers af ”Oh store Gud” på swahili.

Mununu, udsigt fra vandtårn ned mod jernbanen.

Opmåling af vandrør inden de flyttes fra høvdingens grund og ud til linie D.

Første vandrør er lagt på linie D. Vi dækker renden til i samarbejde med indbyggerne i Mununu, mens støvet flyver om ørene.

Mununu er klar til arbejde

2009-06-24T22:27:00.000+02:00

Så er rørene kommet frem.

og vandtankene står og vendter

2009-06-05T12:21:00.000+02:00

Idag den 5. juni arbejdes der igen på høj tryk med "hangaren" eller retter vandtårnet på den højeste bakke i landsbyen.

Fundamentet til hangaren er ved at være der.

2009-06-04T19:35:00.000+02:00

Billeder fra tirsdag den 2 juni, fundmentet er ved at være klar

2009-04-21T21:18:00.000+02:00

Sådan kommer vandtårnet i Mununu til at se ud,

John, Jacques og Mwande er færdige.

2009-04-03T03:51:00.000+02:00

Besked fra Mununu:

Vi kunne ikke vente!

Så vi har gravet alle de render som vi skal lægge rør i. Vi har grave 4000 meter på en uge med hakke og skovl.

Onsdag den 11. marts

2009-04-01T18:08:00.000+02:00

Onsdag den 11. marts var en rigtig gode og lovenden dag i Mununu.

Tidligt om morgenen ankom den store lastbil med boreriggen til landsbyen.

Boreriggen blev kørt i position.

Kabamba holdt en lille indvielse af stedet og arbejdet.

Kl 11.41 Ramte boret den første gode vandåre i 27 meters dybte og lidt senere en mere i 36 meters dybte. Boringen fortsatte til mere end 58 meters dybte.

2009-03-22T21:59:00.000+01:00

Nu er vi ved at gøre klar til DGF den gode forbindelse 2009.

Pige her vendter på os med sin lille vanddunk.