tirsdag den 5. oktober 2010

2. oktober

Indsamlingen til børns skolegang i Congo, betyder at yderligere 34 glade børn kan nu komme i skole i Mulungwishi.

Og yderligere 26 børn i skolen i Mununu.

Indbyggerne i Mununu har valgt denne nye vandkommite. Den består af 2 personer fra hvert lokalområde.

Der har idag været undervisning i hygiejne for kvinderne i Mununu. Der blev stillet mange relevante spørgsmål og kvinderne virkede interesserede og engagerede. Sygeplejer Alfred stod for undervisingen.

Til samme formål er blevet udfærdiget en hygejne-folder på swahili.

1. oktober

Overdådigt morgenbord. Det kan kun blive en god dag.


Mama Jett - alias Rottefængeren fra Mulungwishi.


Fremvisning af færdig malede klasselokaler.

Nabolandsbyen Sangatile har inviteret på besøg. De har et stort ønske om også at få rent vand i deres landsby. Her er Anders og høvdingen igang med den indledende samtale.


Hele landsbyen er samlet for at overvære mødet.


Høvdingen fortæller at de via kendskabet til Mununu er blevet klar over, hvor vigtigt rent drikkevand er for dem og deres børns sundhed. De har stor bevågenhed omkring hygiejne og sygdomsforebyggelse – ex. må der ikke smides affald i byen og grise må ikke gå frit omkring.

Hele landsbyen er dedikerede til ønsket om rent drikkevand og motiverede for at gøre den indsats der skal til.

Der er 3800 indbyggere i landsbyen. Her er et lille udvalg af de fremmødte.


Dette interessante bygningsværk med egen vandtank, har tidligere været den katolske abbeds bolig. Nu tjener det som udsigtstårn.


Mama Jeanett bor i Sangatile og arbejder på bespisningsprojektet i Mulungwishi. Her får vi et kig ind i hendes dagligstue.

Indtryk fra Congo

En vandtønde har mange anvendelsesmuligheder ; her den congolesiske udgave af en sæbekassebil.

Vi maler stadig. Nu også med tavlemaling....åh, hvor det pynter.

Ngoy – stor, stærk stille og sej mand med nye sikkerhedsbriller. Læg mærke til hvordan huen matcher skjorten.


Kafo er også den stolte ejer af nye briller. Tak for sponsor

atet, John!

Selv en spejder kan få behov for hjælp til til at tænde op i bambulaen.


Den obligatoriske spise, når danskerne er på besøg, er en stor stak pandekager. Her svinger Sharin panden i børnenes selskab.

Raport fra den 30. september

Bespisningsprogrammet for fejl og underernærede børn.

Her samles de foran konsultationen hvor de synger inden vejning, måling og uddeling af vitaminer,medicin og mad.


Her måles arm tykkelsen for at se hvor galt det er, og om det går den rigtige vej.

Herefter vejes og måles barnet, og der sammenlignes fra sidste uge.

Barn på 1 år vejer herude normalt mellem 8 og 9 kg. I dag så vi mange børn under denne vægt, blandt andet en dreng på 1 år og 3 mdr. Der vejede 5 kg.


Sebastian leger med børnene om eftermiddagen ude foran vores hus.

Han har forskellige spil og legesager med som børnene synes er utrolig spændende at lege med.

Idag skylles vandrørene i Mununu igennem for at fjerne bundfald af mudder. Børnene følger i første omgang interesserede med fra sidelinien men jubler af fryd, da Anders sprøjter dem til og de får lov at bade i det mudrede vand.
Flere glade vandhunde.

søndag den 3. oktober 2010

Skoleprojekt i Congo fra 27. september


Mununu 10 er igang. Vi er netop landet i DR Congo. Første stop er gæstehuset i Lubumbashi, hvor batterierne trænger til opladning. Her ses Sebastian, Sharin, Elizh og Jettes fod, efter at være faldet dybt i de bløde møbler

Vi ER i Congo, nu på vej til Mulungwishi.

En tuberkulosepatient på klinikken i Mulungwishi.


Nyt på kliniken er, at der foretages operationer. Her viser dygeplejer Alfred den 4 cm2 store operationsstue frem. Behandling af brok koster 100$ og en betændt blindtarm 150$. Ofte er patienterne på det akutte stadie ved ankomst, idet de forinden har forsøgt alt muligt andet, fordi det er svært at skaffe penge.



Congo er kontrasternes land. Her den internationale klinik i Lubumbashi, hvor Sharin undersøges for diverse tropesygdomme.


Hvad mere kan man ønske sig efter en arbejdsdag i 35 graders varme... Anders nyder en softice hos baba Philip.


Tidlig morgen kl 7.00. Skolebørn på vej fra Mununu til skolen i Mulungwishi. Smuk smuk morgen, endnu ingen trafik - og masser af glade ansigter, der hilser os med bonjour. Vi har fået dagens vitaminpille!



Så er malerarbejdet på skolen i Mununu igang. Væggene er nødtørftigt pudset op inden vores ankomst og planen er at male vægge og tavler. Her er Jaques ved at lære kunsten at male med rulle.